T-shirt fra Hipstery.com » HøyerKold
For nylig hørte jeg Anders Høgh Nissen ( @4nd3rs), der er vært på DR Harddisken, fortælle fra konferencen NEXT i Berlin, hvor det helt store emne var crowd sourcing. Ved crowd sourcing lægger man eks. produkt- eller konceptudvikling ud til brugerne/læserne/de besøgende på ens website.
Med sådan en megatrend i sigte, vil det betyde, at vi hele tiden skal tage stilling til nye ting, stemme for at bestemme, give vores mening til kende eller på anden måde deltage for at få lov til at købe ind eller forbruge. Og når udbuddet af produkter, produktvarianter, alternative produkter hele tiden bliver større og større, så bliver det sværere og sværere for forbrugerne at købe.
Det tyske firma Hipstery (et ordspil på hipster – en ’smart fyr’ – og mystery) forsøger at vende denne trend helt på hovedet og vælger selv et passende produkt for forbrugeren. Det eneste, jeg skal gøre for at handle hos Hipstery, der sælger t-shirts, er at fortælle dem, hvilken størrelse jeg ønsker min t-shirt i og indtaste min adresse. Derefter bliver jeg bedt om at svare på 6 simple spørgsmål, som skal hjælpe Hipstery med at afgøre hvilken t-shirt, jeg vil finde interessant.
18/05/2010


Comments [0]